hjemmeside for Vugge til Vugge ApS

OPGAVER FOR KUNDEN:

  • Struktur, salgstekster, informationssider og cases til hjemmeside
  • Nyhedsbreve
  • Pressemeddelelser
  • Rådgivning
  • Procesleder ved seminar
  • Plakater til messestand

Vugge til Vugge ApS rammer målgruppen

Jeg mødte direktør Annette Hastrup på messen "Building Green" i 2013. Jeg tilbød mig som facilitator, men hun havde mere brug for en, der kunne gøre hjemmesiden mere salgsorienteret.

Vugge til Vugge ApS er en konsulentvirksomhed, der har specialiseret sig i cirkulær økonomi og Cradle to Cradle. Virksomheden havde gennemgået en udvikling fra foredragsvirksomhed og videndeling til reel rådgivning og certificeringsarbejde. Det fremgik bare ikke særligt tydeligt af deres online profil.

I første omgang fik vi lavet helt ny struktur og nyt indhold til hjemmesiden, så der nu var tænkt på salg og søgemaskineoptimering.

Siden fik nyhedsbrevet samme tur. Der var mange modtagere af nyhedsbrevet, men de fleste havde privat mailadresse. Nu kommer der flere og flere virksomhedsadresser på mail-listen. Med andre ord: Nyhedsbrevet har nået en ny målgruppe, der er langt mere relevant for virksomhedens salg.

I foråret 2015 blev Vugge til Vugge ApS partner på CSR-Magasinet, og jeg sørger for, at der kommer relevant indhold op på siden. 

I 2017 lancerede vi atter en ny hjemmeside i et mere moderne layout og tilpasset virksomhedens aktuelle strategi.

Lone har formået at målrette vores tekster og vores nyhedsbrev, så vi i langt højere grad end tidligere når ud til vores målgruppe. Og indholdet fænger: Klik-raten ligger på det dobbelte af gennemsnittet for vores branche.

Annette Hastrup, direktør for Vugge til Vugge ApS